Patalavaca

Patalavaca kortPatalavaca ligger lidt nord for Arguineguin på Gran Canarias sydkyst, men i praksis er de to feriebyer dog vokset sammen til én.

Feriebyen Patalavaca er ikke stor, men den er til gengæld stille og fredelig. De fleste af hotellerne har tre eller fire stjerner, og der er et godt udvalg af gode restauranter.

Ikke langt fra Patalavaca ligger det luksuriøse Anfi del Mar, der er et imponerende norsk time-share kompleks med over 800 lejligheder, egen marina, shoppingcenter, aktivitetscenter m.m.

Patalavaca strand
Patalavaca strand

Strandene i Patalavaca
Patalavaca har sine egne små strande, men der er to gode og vidt forskellige alternativer til dem. Enten kan man gå hen til hovedstranden i Arguineguin, hvor der normalt er god plads i det mørke lavasand.

Ellers kan man gå ca. 10 minutter langs kyststien til stranden ved Anfi del Mar. Denne kunstigt anlagte strand er dækket af det fineste hvide sand, importeret direkte fra Bahamas. Den er meget lavvandet, og vandsportsaktiviteter er der rigeligt af. En af de absolut bedste strande på Gran Canaria.

Aquamarina strand Patalavaca
Aquamarina strand i Patalavaca

Restauranter og natteliv
Sin størrelse taget i betragtning har Patalavaca et godt udvalg af restauranter, bl.a. den danskejede ‘Eden’. Der er nok at vælge imellem til hele ferien, og ellers ligger alle Arguineguins restauranter i gå-afstand fra Patalavaca.

Nattelivet er ret afslappet i Patalavaca. Der er nogle barer og lidt underholdning på nogle af hotellerne. De som ønsker et livligere natteliv kan finde det i Puerto Rico, der kun ligger 10 minutter væk i taxa.

Patalavaca Gran Canaria

Patalavaca restaurant

Attraktioner og aktiviteter
Patalavaca har ikke selv nogle seværdigheder, men der er ikke langt til interessante aktiviteter og attraktioner. Nabobyen Arguineguin ligger i gåafstand, og herfra sejler de meget populære turbåde til Puerto Rico og den utroligt flotte ferieby Puerto de Mogán. I Arguineguin er der marked også tirsdag formiddag, og det er det største marked på Gran Canaria.

Kun 13-14 km mod øst ligger feriebyerne Playa del Inglés og Maspalomas. Her er der mange store shoppingcentre og en af Gran Canarias største attraktioner, nemlig Maspalomas ørkenen. En stor naturoplevelse og der er mulighed for en kamelsafari i ørkenen.

Maspalomas ørken
Maspalomas ørkenen

Med Apollo til Gran Canaria
Store besparelser lige nu - se rejser


Kort over Patalavaca
Patalavaca ses midt på kortet, men byen er vokset sammen med Arguineguin mod sydøst. Oppe i kortets venstre hjørne ligger stranden Anfi del Mar, der er en af de flotteste strande på Gran Canaria.

Andre sider

Back to top button